Hvad er SROI?
Hvordan kan vi sikre, at vi har skabt en reel effekt? Vi bruger metoden: Social Return on Investment (SROI). Den tillader os at samle vigtige indsigter for de mennesker, projekter, og organisationer, vi samarbejder med og mere vigtigt; at analysere og dokumentere deres indsats. Begynd at kvantificere og evaluere de økonomiske og sociale resultater af dine egne initiativer ved at lære mere her.
Sådan måler man SROI.
Kernen og resultatet af enhver SROl-analyse er en ratio, der beskriver relationen mellem hvad du har investeret (inputtet) og den finansielle og sociale værdi af en forandring (resultatet) – målt i monetær værdi. At måle ratioen handler ikke om at øge indtjeningen. At finde ratioen hjælper dig til at sikre, at reel forandring kan blive tilskrevet dine initiativer, og at denne forandring er bæredygtig for din specifikke målgruppe – også i det lange løb.
De 7 principper for effektiv SROl-vurdering.
For at sikre at du arbejder effektivt med SROI, skal du overveje din tilgang. Vi foreslår at starte med at kigge på de syv principper for SROI. Processen starter med at involvere nøgleinteressenter, udarbejde en forandringsteori, og ender med en evaluering af dine resultater. Det er vigtigt ikke at overestimere og at forblive transparent gennem processen: Spørg dig selv om forandringen ville være sket alligevel?
01: involver interessenter
Involver modtagerne og andre interessenter i planlægningen af det, der skal måles og hvordan.
02: Forstå forandringen
Udarbejd en forandringsteori og indsaml dokumentation på både positive og negative forandringer.
03: Værdiansæt det relevante
Ranger betydningen af de forskellige outcomes ved at værdiansætte de økonomiske, sociale og miljørelevante fordele og omkostninger (som ikke er taget højde for i eksisterende finansielle regnskabsværdier).
04: lnkludér kun det væsentlige
Rapporter på alt det relevante og signifikante – og ikke mere end det.
05: Undgå overestimering
Sammenlign resultaterne med hvad der ville være sket alligevel.
06: Vær transparent
Underbyg og forklar tydeligt data og antagelser.
07: Verificer resultatet
Få andre til at tjekke og validere dine resultater.
Forandringsteori
For at sikre sammenhæng mellem målgruppe, aktiviteter og resultater, er det afgørende at sikre en klar logik mellem hvad du gør, og hvad du forventer vil ske. Det sker ved at etablere en forandringsteori: En beskrivelse af hvordan og hvorfor en ønsket forandring forventes at ske. Start med at bruge skabelonen stillet til rådighed (der inkluderer et konkret eksempel) og saml information gennem samtaler med interessenter.
Dit undersøgelsesdesign er vigtigt
Randomiseret kontrolleret forsøg
Deltagere inddeles tilfældigt i kontrol- og treatment-grupper af forskeren. Randomiseringen sikrer, at forskelle på tværs af kontrol- og treatment-gruppen ikke er årsag til effekten. Derudover finder dette sted i kontrollerede omgivelser, hvor alt andet kan holdes konstant. Dette gør det muligt at isolere effekten af treatment.
Quasi-eksperimenter.
Deltagere er tilfældigt inddelt i kontrol og treatment-grupper ud fra naturligt opståede hændelser uden indgreb fra forskeren. Dette er derfor så godt som randomiseret uden selvselektion til treatment-gruppen. Randomiseringen sikrer, at forskelle på tværs af kontrol- og treatment-gruppen ikke er årsag til effekten og man kan dermed isolere effekten af treatment.
Longitudinalt studie.
Data indsamles for en gruppe på mindst to forskellige tidspunkter gennem ikke-eksperimentelle evalueringer. Effekten af treatment er isoleret ved at holde adskillige forskellige karakteristika for individer (f.eks. køn, alder, uddannelsesniveau, osv.) i dataene konstant over tid, hvilket øger muligheden for at etablere kausalitet.
Tværsnitsstudie.
Måling af flere datapunkter af en gruppe på et tidspunkt. Respondenter kan blive bedt om at forholde sig til deres situation før og efter interventionen. Hvis det er muligt, kan en kontrolgruppe identificeres ved at finde den ‘typiske’ udvikling for personer, som ligner treatment-gruppen. Da man kun måler på et tidspunkt, vanskeliggør det muligheden for at etablere kausalitet.
“
“For at lave en kausal vurdering af den effekt vi går efter at skabe, inkluderer vi kontrolgrupper, når det er praktisk muligt. Dette giver os viden om det kontrafaktiske resultat, og kan bruges til at isolere effekten. Dette kræver, at kontrolgruppen repræsenterer målgruppen, så de er sammenlignelige.”
— Michael Svarer, Board Member, Lind Foundation
Anvend SROl-metoden
For effektivt at gøre brug af SROl-metoden, anbefaler vi at bruge de seks undersøgelsestrin. Din analyse tager sit udgangspunkt i en identificering af individerne påvirket af interventionen samt en definition af formalet for analysen. Efter dette vurderes input og outcome, hvilket fører til en beregning af SROl-ratioen. Endelig konkluderes din analyse med en sensitivitetsanalyse og ved at opridse bias eller faldgruber.
01: Analysens formål og identifikation af interessenter
- Fastlæg formålet
- ldentificer interessenter
- Bestem involvering af interessenter
02: Opgørelse af resultater
- Udformning af effektdiagram
- ldentificer inputs
- Værdiansæt inputs
- Præciser outputs
- Redegør for resultater
03: Tilføjelse af monetær værdi til resultaterne
- Udvikling af resultatindikatore
- lndsaml data omkring resultaterne
- Fastlæg varighed af resultaterne
- Tillæg resultaterne en monetær værdi
04: Opgørelse af effekt
- Dødvægt
- Forskydning
- Tilskrivning
- Aftagning
- Beregning af effekt
05: Beregning af SROI
- Beregn fremtidig effekt
- Beregn nutidsværdi
- Beregn SROl-ratio
- Sensitivitetsanalyse
- Beregn tilbagebetalingstid
06: Rapportering, brug og forankring
- Rapporter og del resultaterne
- Implementer og evaluer læringer
Start med at udforske datapunkter.
Fundamentet for din SROl-analyse er en kombination af kvalitative og kvantitative datapunkter, hvilket kræver, at du følger din målgruppe og dine omgivelser tæt. Den stærkeste datamodel er baseret på samarbejde og tæt dialog såvel som en kombination af registerdata og grundigt designede spørgeskemaer og interviews for at identificere forandringen for målgruppen.
Du kan bruge datakilder såsom:
- Regnskaber
- Opgørelser over ansatte og frivillige arbejdstid
- Deltagerregistrering og aktivitetsopgørelser
- Spørgeskemabesvarelser fra deltagere og frivillige
- Fokusgruppeinterviews med deltagere og/eller pårørende
“
“For os er registreringen af data en vækstmotor for forandring. Det er en fælles indsats, læringsrejse og værdiskabelse. Ved at reflektere over data lærer vi og bliver vi i stand til at generere mere værdi sammen med de personer, vi arbejder med. lndsigter og læring fra data og effektmåling er med til at udvikle alle i vores programmer.”
— Nina Schriver, International Program Director, WAWCAS
Nøjagtighed og udfordringer med SROI.
Usikkerhed, varians i repræsentativitet, og bias er en naturlig del af SROI. På trods af deres regelmæssighed, er det vigtigt at håndtere disse faktorer, eftersom de kan have indvirkning på dine resultater og den sociale effekt. Stræb efter at være konservativ i din tilgang, overvej det kontrafaktiske resultat – og tag den del af værdien der ville være skabt uden din intervention med i overvejelserne. Så vil sandsynligheden for at overestimere resultatet blive minimeret.
Potentielle SROl-udfordringer:
- Kompleksitet: SROI kan være kompleks, tidskrævende, og fordre en betydelig mængde data.
- Subjektivitet: SROI kan være subjektiv, især sociale værdier, idet de afhænger af estimater og antagelser omkring den monetære værdi af forskellige udfald.
- Mangel på data: SROl-beregninger afhænger af data, der muligvis ikke er tilgængelig eller pålidelig.
Relevante SROl-begreber:
- Dødvægt: Andel af effekten som ville være sket uden indsatsen.
- Forskydning: Andel af effekten, som blot flyttes fra et andet område eller træder i stedet for andre indsatser.
- Tilskrivning: Andel af effekten, som skyldes indsatser fra andre aktører.
- Aftagning: Fald i effekten over tid efter indsatsen.
Vi bruger disse kilder til at vurdere sociale indsatser.
VIVE.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) udgav i 2018 en rapport, som viser de offentlige omkostninger forbundet med otte forskellige grupper af socialt udsatte. Den gennemsnitlige omkostning for hver person i deres brug af velfærdssystemets ydelser er en del af modellen.
Cabi.
Cabi, en faglig uafhængig organisation med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet, har udviklet den sociale beregner. Den estimerer den samfundsmæssige værdi, når en person kommer i beskæftigelse og er bygget på to parametre: de øgede skatteindtægter ved beskæftigelse og de besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse.
Sygdomsbyrden.
Sygdomsbyrden er et forskningsinitiativ udført af Sundhedsstyrelsen og SDU, der estimerer den effekt offentlig sundhed har på samfundsøkonomien. Forskellige faktorer som ensomhed er undersøgt og vurderet økonomisk i detaljer i deres seneste rapport.
HACT.
HACT er en engelsk organisation, der vurderer stigninger i personers velvære og fastsætter en monetær værdi til f.eks. at være en del af en gruppe, at have selvtillid og et godt helbred. Værdierne er baseret på 90 sociale udfald og kan blive brugt til at evaluere aktiviteter, der har en ukendt markedspris.